Dyrene på Rævhede
Rævhede Naturprodukter ligger på Sandmosen ved Aabybro på en ejendom med godt 30 hektarer jord og skov. Jorden drives miljøbetinget rigtig. På stedet er der Kronhjorte, Dådyr og Mufloner som går frit omkring i på de store indhegnede arealer, og har man lyst kan dyrene fodres med daggammelt brød. Det antal dyr vi kan have på vores arealer, rækker ikke til den efterspørgsel der er i dag. Vi indkøber derfor de kvalitets udskæringer, som vores kunder eftertragter mest i både ind- og udland.
Kronhjorten er den største af vore hjortearter i Danmark og vejer typisk fra ca. 100-200kg afhængig af alder og køn.Brunst-perioden starter typisk 1. oktober og varer til i december og er den periode af hjortenes liv som er vigtigst for artens fremtid - derfor bør de i denne periode have mindst omgang med mennesker. Dyrene er meget opmærksomme på hinanden og kan reagere aggressivt overfor menneskelig indblanding i denne periode. Kalvene sættes (fødes) i starten af Juni. Føden består primært af dét naturen bringer dvs. græs og småbuske - suppleret med hø og korn fra egen avl. Dådyrene som vi har flest af, er de mest håndtamme og kan fodres med brød af hånden.
Størrelsesmæssigt er dådyret mindre end kronhjorten og større end rådyret (rådyr lever vildt i skoven). Dådyr vejer typisk 50-120 kg afhængig af alder og køn.Brunstperiode: ca. 10. oktober til december og adfærd som Kronhjortene Kalvene sættes (fødes) i midten af Juni. Fodring: som Kronhjortene Mufloner er en ur-fåre race, som er sjælden i Danmark og findes slet ikke som vildtlevende (dog undtaget enkelte øer) Muflonens enorme horn gør at den ofte bliver betragtet som en bjerg-ged og hannernes kampe i parrings-sæsonen sker under høje brag, når pandebrasken på 2 fuldvoksne væddere tørner sammen Muflonen vejer typisk 30-100 kg afhængig af alder og køn. Lammene sættes (fødes) typisk fra april - juni. Fodring: som Kronhjortene |